Kan du hjælpe selvom?

Det er ofte et indledende spørgsmål, der dukker op  i min indbakke – nemlig spørgsmålet:
Kan du hjælpe selvom; jeg er gammel, ung, godt ved noget, lidt eller intet ved osv.

En ting er sikker: Det er aldrig for sent at skabe forandringer og lave ændringer selvom, der ikke skal være tvivl om, at nogle ændringer er nemmere at ændre jo yngre vi selv og vores børn er.

I virkeligheden handler det om, at vi gerne vil skabe forandringer, da vi ved, at det vil være godt for os selv. Og når vi begynder, at arbejde med os selv- smitter det automatisk af på vores omgivelser.

En 70 årig kvinde skrev;

Gratis lagerfoto af ældet, ældre kvinder, ældste, alderdom

Jeg holder det ikke UD længere. Mine børn kan ikke sammen. De er hele tiden i konflikt og i konkurrence med hinanden. Kan du hjælpe selvom jeg er gammel? Jeg trænger til, at få ro i mit liv.

Og så skrev hun de magiske ord;
Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre på dem. Og at det er mig der skal ændre noget, men jeg finder det lidt hårdt og svært. Men jeg er villig til at ændre mig. De magiske ord – Jeg er villig.

Det kalder jeg for mod, at hun trods hendes alder forsat har et ønske om, at skabe et bedre liv for hende selv og hendes familie. Sejt at hun er villig til at gøre et forsøg.

Når vi tør kigge på os selv, og mærke efter hvilke forandringer vi ønsker, og har modet til at ændre fx. måden vi er forældre på, ja, så følger vores børn og omgivelser meget nemmere med – uanset alder og omstændigheder.

“Det siges, at hvis vi skal behandle vores børn ens bliver vi nødtil – at behandle dem forskelligt”

Den 70 årige kvinde, skrev videre;
Vi er forældre til et par tvillinger som min ægtefælle og jeg under hele deres opvæksten har forsøgt at behandle ens. De gik i samme tøj, samme klasse, havde samme venner, gik til samme sport osv. Hun tilføjer, at det havde givet bagslag i deres familie. For tvillingerne føler sig hele tiden uretfærdigt behandlet. Og selv i deres voksne liv, er der mere konkurrence end, da de var yngre. De konkurrerer fx. om, hvem der invitere først til fødselsdag, jul, påske, pinse osv.

Den 70 årige forsætter: Hvis den ene tvilling kommer først med en invitation bliver den anden tvilling vred, og kan trækker sig i op til flere måneder, hvor vi ikke har kontakt. Det er hårdt, at være i. Og hun tilføjer endnu engang; jeg trænger til fred og ro.

Som forældre er det vigtig, at kunne rumme og acceptere at vores børn er forskellige og skal “opdrages” forskelligt. ( hmm… måske skal de sket ikke opdrages, men det er et andet blog indlæg).

Vi gør alt det bedste vi har lært, men ofte er det nærmest først, når børnene er flytter hjemmefra, at vi egentlig måske er klar til at være forældre. Vi har jo ikke prøvet det før, og mange kan være usikker på deres forældre-rolle uanset alder. Vi kan tvivle og stille spørgsmål som: gør jeg det godt nok? var jeg for hård? skulle jeg havet sagt mere ja eller nej? osv.

Du har gjort det godt nok ud fra de forudsætninger, du har haft. Og hvor er det bare fedt, når forældre kan se, at uanset, hvor de står i livet og uanset alder, er der plads til forandringer og plads til at skabe den familie, de gerne vil have lige NU.

Hvor og hvordan begynder du så?

Gratis lagerfoto af café, chemex, drink, kaffe

Du kan starte med at afsætte tid af til dig selv. Lav evt. en kande kaffe eller andet godt og sæt dig et sted, hvor du ved, at du ikke bliver forstyrret.

Sæt tid på, hvor længe du vil bruge, fx 15 minutter. Så blive bliver det ikke så uoverskueligt i starten. Du kan nemlig lave denne øvelse ligeså mange gange du har lyst, tid til og føler du har brug for.

Tag en blok, notesbog eller indtal/optag evt. alle dine tanker på din telefon. Og så skriver/taler du – helst uden at tænke over noget som helst, men bare nedfæld på papir alt det der kommer umiddelbart til dig af tanker, følelser eller noget du gerne vil handle på.

Sig til dig selv højt; Hvilket forhold ønsker jeg at skabe til mit barn eller mine børn?  Det kunne fx være, at du skal være mere tålmodig, venlig, rummelig, fleksibel eller bare gladere. Eller skal du være mere lyttende, sige mere fra og til, sige dine behov højt, være mere ærlig, åben m.m. bare skriv løs.

Når du er færdig med listen over alle dine ord – tager du et ord af gangen.
Du kan fx. starte med sætningen, “jeg ønsker at sige mere fra”, og så spørge dig selv om følgende;

Hvad betyder det, når jeg siger  fra eller mere fra?
Hvad skal der til for at støtte mig i at sige mere fra?
Hvordan kan jeg sige fra på en god måde?

Hvorfor skal jeg sige mere fra?

Hvad vinder jeg ved at sige mere fra, og hvad mister jeg ved at sige mere fra.

Det kunne fx være i forhold til en invitation. I stedet for at svare lige med det samme kan du fx. sige:
Det må jeg lige tænke over inden du svare på en invitation, og så gennemgå ovenstående spørgsmål for dig selv inden du vender tilbage med et svar.

Du fortsætter din liste med alle de forslag, der skal til, for at du kan sige mere fra, være mere ærlig, venligere, osv. eller, hvad der nu står på din liste.

Og sådan arbejder du dig stille og roligt igennem listen og får lavet din egen helt private liste af muligheder og løsninger på dine udfordringer. Og derfra er det bare om, at sætte handling på. For uden handling ingen forvandling.

Du kan altid start med de simple forslag. Dem, hvor du har en oplevelse af, at dem kan du da nemt lige ændre på. Gør ikke det hele på en gang. Lidt hver dag giver et stort skridt i den sidste ende. Så heller lidt end ingenting.

Så NEJ, det er aldrig for sent at ændre på noget.

Bare HUSK, at det hele starter med dig og det første skridt.

God fornøjelse

Bedste hilsner

Jeannette Brendholdt

Modtag min gratis pixibog for en lettere hverdag

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og modtag samtidig min pixibog. Den er til dig, der ønsker at stå stærkere i dit forældreskab, og skabe det liv du drømmer om for dig og din familie. Jeg glæder mig til at inspirere dig.