Glæder du dig til ferien er slut? Så du kan trække dig tilbage til dit job, hvor dine rutiner ikke bliver brudt eller du ikke skal tage stilling til om ungerne må få en is mere eller ej.
Det er i hvert fald sommerkost for mange forældre, som ikke er vant til at være så meget sammen som par og familie.
Der er mange kompromiser der skal indgås og mange oplever en frustration over at den ene opleves for hård dog den anden for blød.
Måske kender du dette scenarie:
“Kan du ikke bare være med til at overholde de rammer, vi har sat!” udbryder faren opgivende til moren. “Børn bliver jo forvirret, når der ingen struktur er på noget som helst.”
Han råber så højt, at han selv bliver forskrækket.
“Uf, jeg holder det ikke ud!” raser faren forsat.
Faren reflekterer lidt og siger så;
”Måske skal jeg trække vejret lidt en gang imellem inden jeg kommer i udbrud som en vulkan”.
Det er da en meget god ide – det kan vi alle lære at gøre – altså at trække vejret og agere i stedet for at reagere.
For hvem har egentligt ret, den der sætter rammerne eller den, der bare synes vi skal ‘go with the flow’?
Absolut ingen af delene – for uden flow kan vi ikke være spontane, og dermed kan vi gå glip af noget, vi aldrig havde tænkt vi skulle opleve. Og uden rammer kan det blive for flydende, hvis vi hele tiden skal skændes om der skal børstes tænder eller tages solcreme på.
Det handler om at sætte tid af som forældre og finde indtil nogle fælles værdier. At blive enig om, hvad vi er uenige om og acceptere, respektere og elske hinandens forskelligheder.
Det er oftest ikke mangel på kærlighed, der gør at vi kommer væk fra hinanden som forældre, men intimiteten og det at skabe noget sammen, udover at have egne interesser.
Vi kan drukne i hamsterhjulets gøremål med job, madpakker, skolehjemsamtaler, syge børn osv. Så vi helt kan glemme hvorfor det nu egentligt er, at vi er sammen, og hvad det var vi faldt for hos den anden.
Så begynder utilfredsheden, små skænderierne om hvem gør hvad, altid og aldrig kommer på bordet og ordet DU kan komme i spil.
Men når vi siger “du gør aldrig ditten og datten” – ja så anklager vi faktisk den anden for ikke at være god nok.
Men.
Når vi starter med ordet jeg taler vi ud fra vores egne oplevelser, og så meddeler vi den anden, hvordan vi har det og hvordan vi oplever situationerne.
Så hvad er det I som familie gerne vil skabe sammen og hver for sig?
Hvordan skal hverdagen se ud, og hvordan skal den næste ferie tage sig ud – så du ikke har oplevelsen af at håbe og ønske at ferien snart er overstået.
Det tager tid at skabe – men investeringen i din familie er noget af det bedste du kan gøre både for dig selv de andre i familien, og ikke mindst at inspirere andre til at gøre det samme. Og det er uanset hvilken familieform I er i.
Jeg ønsker jer alle en forsat god sommer derude.
