Endelig er skældud kommet på dagsorden. Og med det mener jeg, at det endeligt er kommet i søgelyset at skældud er med til at børn:
• Har svært ved at lære
• Ikke vil i skole
• Kan få hjertebanken og svedige hænder
Og listen kan forsætte med negative ting, der påvirker børn, når de bliver skældt ud.
Deres nervesystem bliver overbelastet, og når nervesystemet bliver overbelastet, bliver børn urolige og mister koncentrationen, og det kan være med til at de bliver irettesat i skolen, hvor de får skæld ud.
Derefter opstår der måske konflikter i hjemmet, hvor forældre kommer til at forsætte med at skælde ud – for de får måske skæld ud af læreren i forhold til at deres børn som:
• Ikke hører efter
• Er urolige
• Ikke er deltagende i skolen
• er ukoncentreret
• m.m.
Og derfra kører det lidt i ring.
Problemet er, at børn bliver stresset – ja, selv voksne bliver stresset, når de bliver irettesat, og der kun er fokus på alt det, der ikke virker.
Når nervesystemet bliver presset over længere tid, udskilles der kortisol i kroppen. Kortisol påvirker hjernen og er med til at du mister koncentrationen, og det kan blive sværere at huske.
Jesper Juul skrev for mange år siden (1998 – altså for 20 år siden) om konsekvensen af skældud, og hvad man kan gøre i stedet, såsom at sætte kærlige grænser, vær autentisk og vær tydelig i vores kommunikation uden at gøre den anden forkert.
Det er altså 20 år siden, og nok også længere tid siden at det kom frem, at skældud ikke gavner nogen. Men alligevel, er det først nu, at det tages ordentligt op i skolen.
Må forældre godt skælde ud?
I min optik bliver børn nok mere skammet ud end skældt ud.
Og nej, det er ikke OK at skælde ud. Vi skal i stedet prøve at lytte efter og være tydelige i vores kommunikation på en ordentlig måde – for det kan vi nemlig sagtens. 😊
Jeg har lavet 1 eksempler på, hvordan udskamning kan se ud, og 1 eksempel på, hvordan vi på en ordentlig måde kan fortælle, hvad vi gerne vil have barnet skal gøre.
Udskamning
Mette, nu kan det være nok. Er du dum eller hvad, kan du ikke bare høre efter som de andre børn. Jeg kan godt love dig at du kommer til at mærke, hvis det sker igen.
Her er der både trusler, nedgørelse og sarkasme som ikke har andet formål end at nedgøre den anden.
Tydelig og kærlig kommunikation
Mette, jeg vil ikke have at du tager min computer, når du ikke er sammen med mig, det gør mig rasende og frustreret, når du alligevel gør det.
Vil du til næste gang spørge mig først?
Her bliver Mette gjort opmærksom på følelsen fra den anden, der bliver talt ud fra egen person samt et behov.
Hvilken måde vil du helst tales til på? Jeg ved godt hvilken måde, jeg selv vil tales til på.
Så hvorfor tale meget anderledes til et barn?
Som Jesper Juul tidligere skriver i sin bog:
Børn burde gå rundt med et skilt hvorpå der står -undskyld, jeg tåler desværre ikke kritik.
Har du nogen sinde tænkt over, hvordan du skælder ud?
Er der ikke kun en måde at skælde ud på, spørger du måske?
Nej, der er faktisk mange og de kommer i forskellige former – måske kender du nogle af dem.
Bebrejdelser
• Hvor mange gange skal jeg sige det før du fatter det
• Nå, så glemte du det igen, altså gymnastiktøjet
• Problemet med dig er at du aldrig høre efter hvad jeg siger, når ….
Skældsord
• Brokkehoved, jeg gider ikke høre mere på dit pjat
• Ih altså, dit sjuskehoved, du kan da heller ikke finde ud af at rydde op
• Ej, nu spilder du igen, man skulle tro du er en gris
Trusler
• Hvis I ikke stopper med at skændes, kan I ikke lege sammen mere
• Hvis du ikke kommer hjem til tiden, kommer du ikke ud mere
• Hvis du ikke spiser op, er der ingen dessert
Kommandoer
• Kom så og børst dine tænder NU
• Du skal rydde op på dit værelse.
• Få det legetøj væk, så du kan komme i seng
• Tag jakke på, hent din skoletaske, tag ud af bordet, opvaskemaskinen skal tømmes nu
Belæring og moralisering
• Ved du, hvis du vil være stor og stærk, må du spise din spinat
• Hvis du altid springer over hvor gærdet er lavest, så kommer du virkelig ikke langt i livet
• Man må yde for at kunne nyde
Advarsler
• Kør forsigtigt
• Pas på du ikke falder af cyklen
• Uf, tab ikke koppen den er meget dyr
Martyr erklæringer
• Du ved, jeg bliver ked af det, når du ikke høre efter
• Hvorfor skal du gøre det igen, når vi lige skal til at hygge os
• Du ved godt far bliver ked af det, når du taler på den måde
Sammenligninger
• Du har slet ikke styr på matematikken som din storebror, han forstår det bare lige med det samme.
• Hvorfor går du ikke op i noget som dine andre venner i skolen
• Prøv lige at se på din lillesøster, hun kan selv finde ud af tage sko på
Sarkasme
• Har du taget nyt tøj på, det kan man da ikke se
• Ja ja, tag bare et stykke kage mere, du kan jo tåle det
• Nå, er du blevet klippet. Hmm ja ja, det kunne jeg da gøre bedre
Profetier/overbevisninger
• Hvis du aldrig læser lektier, bliver du ikke til noget
• Der er kun dumme børn, der keder sig
• Hvis du er for meget på computeren, får du firkantet øjne
Kan du selv komme på andre du bruger eller har brugt?
Generelt handler det om at lade være med at tale ned til den barnet, men tal ligeover og i jeg-sprog. På den måde finder du ud af, hvordan du kan hjælpe barnet/den unge, så det f.eks. husker sit gymnastiktøj eller får ryddet op på værelset.
Brug f.eks.
– Hvad har du brug for, så du husker gymnastiktøjet…
– Hvad kan jeg gøre så du ikke synes lektier er så slemt….
– Jeg har behov for at du rydder op på dit værelse og husker dine ting…
– Jeg har tillid til at du kører forsigtigt på cyklen og at du kommer hjem til tiden…
Og hvis vi gerne vil have at andre lytter – skal vi starte med selv at lytte 🙂
