Sådan foregår min familierådgivning

For mange mennesker er det grænseoverskridende at kontakte en familierådgiver, men oftest skyldes det, at forestillingen om hvad der skal foregå, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Min erfaring er, at de familier, jeg arbejder med, bliver overraskede over, at det er meget anderledes end man forestillede sig inden rådgivningen gik i gang. Derfor vil jeg kort beskrive, hvordan det kan foregå:

Den første samtale

Den første samtale tager vi over til telefonen eller Skype – og det er helt gratis og uforpligtende. Her kommer vi fællesskab frem til de problematikker som du og din familie oplever, og sammen finder vi ud af, hvilken rådgivning I har brug for.

Hvis du kommer med en akut krise, kan vi også i den første samtale kort snakke om, hvad du skal gøre nu og her.

Familierådgivning – hvordan foregår det?

Enten kan du eller din familie mødes i min konsultation i Valby, hvor I sidder i rolige og afslappede omgivelser. Vi kan også tage samtalen over telefonen eller Skype.
Ofte tager jeg ud til familier, men det er op til dig, hvad du føler dig mest tryg ved.

Hver enkel samtale tager udgangspunkt i, hvordan du som forælder har det og hvordan din familie kan komme ovenpå igen. Jeg er støttende og nærværende i min rådgivning, for det er min erfaring, at vi gennem tillid kan nå længst.

En rådgiver du aldrig skal være bange for

Som socialrådgiver har jeg et grundlæggende kendskab til lovgivningen, som gør, at jeg kan vejlede og guide jer i forhold til kommunens beslutninger og regler. Jeg har mødt mange familier og borgere, som har været rigtig bange for kommunen eller ”systemet”.

Derfor kan et møde med en socialrådgiver være forbundet med en masse angst og tårer. Med min erfaring i bagagen kan jeg derfor hjælpe jer med at skabe overblik over en eventuel sag med kommunen. Jeg kan være den socialrådgiver, der er på jeres side, og som I aldrig skal være bange for.

Tavshedspligt og etiske regler

Som jeres familierådgiver har jeg tavshedspligt. Det betyder, at alt, hvad du eller I fortæller mig, er fortroligt. Der sker ingen offentlig registrering til læge, hospital eller sagsbehandler med mindre du ønsker det.

Hvor mange timer skal man have?

Det er individuelt, hvor meget rådgivning hver familie har brug for, når det gælder om at komme ovenpå igen. Enkelte har kun brug for nogle enkelte gange til at få rettet op på deres situation. Andre går i et længere forløb, hvor vi lidt efter lidt arbejder med flere og flere problemstillinger og på den måde kommer tættere på kernen af konflikten.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål  >>